Al-Hikma Skolens procedure for håndtering af bekymringer omkring et barn samt underretninger til kommunen
I korte træk
Der er særlige regler om en udvidet eller skærpet underretningspligt for fagpersoner, der har tæt kontakt til børn og unge.
Denne underretningspligt er ikke – som den almindelige underretningspligt – betinget af et omsorgssvigt, overgreb eller lignende alvorlige situationer.
Den udvidede underretningspligt indtræder, når man ikke har mulighed for, som fagperson, selv at afhjælpe vanskelighederne, og man mener, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte.
Hvem involverer vi, når der opstår bekymring for et barn?
Hvis der er en bekymring omkring et barn deles denne bekymring med både trinteamet omkring klassen samt skolens ledelse.
Det er også muligt at trække i skolens AKT-lærer og bede vedkommende om at undersøge sagen nærmere.
Desuden er der mulighed for at tage bekymringen op både anonymt og ved navn (husk samtykke fra forældrene) med skolens socialrådgiver, ppr-psykolog og/eller sundhedsplejerske.
Afhængig af bekymringens karakter er der også mulighed for at drøfte bekymringen både anonymt og ved navn (husk samtykke fra forældrene) med hele Ressource-Centeret på én gang ved deres månedlige møde.
Hvordan inddrages forældrene?
Afhængigt af sagens karakter og hvis ikke forældrene allerede er inddraget i forbindelse med at bede om samtykke til at drøfte barnet, skal forældrene inddrages hurtigst muligt og være en del af indsatsen for at afhjælpe bekymringen.
Hvis den første indsats for at give barnet hjælp ikke løser problemet, hvad gør vi så?
Hvis indsatserne for at hjælpe barnet mod al forventning ikke lykkes, drøfter læreren sagen med socialrådgiver og ledelse for at bestemme næste fase.
Når vi formoder, der er grundlag for en underretning, hvad gør vi så?
Læreren udfylder det nyest tilgængelige underretningsskema fra kommunen (oftest Københavns Kommune), vender indholdet med ledelsen og socialrådgiveren, så det sikres, at skemaet er korrekt udfyldt.
Afhængig af bekymringens karakter og sagens udvikling er det bedst at informere forældrene om indholdet i underretningen og evt. bede om deres samtykke.
Skemaet underskrives af læreren og skolens ledelse.
Efter underretningen
En underretning er selvfølgelig ikke enden på indsatsen for et barn. Tværtimod er der behov for mere og bedre opfølgning på barnet, så vi kommer bekymringerne helt til livs.
I detaljer
Bekymringssignaler:
Vigtige signaler, der kan give grund til, at man skal bekymre sig om barnet:
Hyppige sygdomsperioder
Hyppigt fravær
Motoriske problemer
Fysiske tegn på omsorgssvigt som manglende renlighed, mærker efter vold
Udvikling, der ikke er alderssvarende
Trivselsproblemer, passivitet, hyperaktivitet
Forsinket sprogudvikling
Nervøsitet eller ængstelse
Ekstremt påvirkelige af uro
Manglende koncentration
Ændret adfærd
Aggressivitet
Ukritisk i sin kontakt med andre
Man kan underrette på baggrund af observationer af forældrene, selvom der ikke er konkrete signaler om mistrivsel hos et barn. Man skal underrette, hvis man har formodning om, at et barn har brug for støtte, f.eks. hvis forældrene er misbrugere eller psykisk syge.
Formål med underretning:
Formålet med underretningen er, at der tages fat om problemerne hos børn og unge så tidligt som muligt.
Hvornår skal man underrette:
Der særlige regler om en udvidet eller skærpet underretningspligt primært for fagpersoner, der har tæt kontakt til børn og unge.
Denne underretningspligt er ikke – som den almindelige underretningspligt – betinget af et omsorgssvigt, overgreb eller lignende alvorlige situationer.
Den udvidede underretningspligt indtræder, når man ikke har mulighed for, som fagperson, selv at afhjælpe vanskelighederne, og man mener, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte.
Tavshedspligt:
Underretningspligten går forud for reglerne om tavshedspligt (Efter servicelovens regler.)
Hvad kræves der for at underrette?
Der stilles ingen formelle krav til en underretning. Den kan ske telefonisk eller skriftligt – og med mulighed for (undtagelsesvis) anonymitet.
Barnets forældre bør rimeligvis vide, hvem der har underrettet om deres barn, og hvad underretningen handler om. Man behøver ikke orientere forældrene / forældremyndighedsindehaveren, men kommunen eller Ankestyrelsen har pligt til at orientere dem om, at der er sket en underretning om deres barn.
Hvad skal underretningen indeholde?
Alle punkter er ikke nødvendigvis relevante, når der skal udformes en konkret underretning.
Kontaktoplysninger om barnet.
Baggrunden for at underrette.
Samarbejdet med forældrene.
Barnets fremmøde.
Barnets sociale udvikling.
Barnets følelsesmæssige udvikling.
Barnets sproglige udvikling.
Barnet motoriske udvikling.
Dit/jeres forhold til barnet.
Andre oplysninger om barnet, som er vigtige.
Hvem skal man underrette til?
Man skal i første omgang underrette til kommunen.
Mange kommuner har information liggende på deres hjemmeside. Ved tvivl kan man henvende sig til kommunens børne- og familieafdelingen.
Hvis kommunen ikke foretager det fornødne eller handler tilstrækkeligt, kan man derefter underrette til Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen kan træffe en afgørelse og herefter pålægge kommunen at følge denne afgørelse.
Hvis der skal handles hurtigt:
Der kan opstå situationer, hvor man skal handle med det samme.
Kan man se, at barnet er truet af voldsom vanrøgt, vold, seksuelle overgreb eller lignende, skal man kontakte kommunen. Har kommunen ikke åben, skal man kontakte politiet.
Man kan også ringe til Ankestyrelsens anbringelseshjælp på tlf. 22 82 31 50, hvis det vurderes, at der skal træffes en afgørelse om akut anbringelse.
Efter underretningen:
Skolen skal forsætte den indsats, den har gang i over for barnet.
Skolen har krav på at modtage en kvittering på, at underretningen er modtaget af kommunen eller Ankestyrelsen.
Skolen vil som udgangspunkt ikke høre mere fra hverken kommunen eller Ankestyrelsen, da skolen ikke i juridisk forstand er part i sagen. Det kan dog være hensigtsmæssigt eller nødvendigt for kommunen at holde kontakt til skolen med henblik på den videre indsats overfor barnet.
Inden en kommune træffer en afgørelse om, hvordan barnet skal hjælpes, skal kommunen gennemføre en såkaldt § 50-undersøgelse. Navnet på undersøgelsen henviser til Servicelovens §§ 50 og 51. Der skal i undersøgelsen anlægges en helhedsbetragtning, som skal omfatte en undersøgelse af barnets:
udvikling og adfærd
familieforhold
skoleforhold
sundhedsforhold
fritidsforhold
andre relevante forhold
De fagfolk, der allerede har kendskab til barnets forhold, skal inddrages i undersøgelsen.
Ud fra undersøgelsen skal det afgøres, om der er grundlag for at sætte en indsats i gang.