Af skoleleder Allaa Al-Naqach
Jeg har fået æren af at sige et par ord til denne gode forsamling. Mit navn er Allaa Al-Naqach og er skoleleder på friskolen Al-Hikma i København. Og bare det at sige friskole og Al-Hikma i samme sætning siger meget om, hvorfor jeg er glad for at være her i dag. Jeg er præstesøn som en del andre her i dag, så det føles lidt hjemme.
Og jeg vil gerne tale lidt om Grundtvig, og selvom Grundtvig gennem årene har været taget til indtægt for mangt og meget, tør jeg alligevel vædde på, at en muslimsk take på Grundtvig, den er trods alt ny 🙂
Ikke desto mindre, er det noget, som vi faktisk arbejder med hver dag og har som en del af vores værdiggrundlag på den skole, hvor jeg er skoleleder til hverdag. Skolen bliver af omverdenen omtalt som værende en muslimsk privatskole. Jeg vil hellere kalde os en grundtvig-koldsk inspireret friskole for børn opfostret med muslimske værdier. Den var lang 🙂
Jeg er meget beæret over, at blive inviteret til at sige et par ord her i dag, især fordi jeg anser Grundtvig for at have været min personlige intellektuelle vej ind til det, som man måske kunne kalde kernen af det danske. I hvert fald den del af det danske, som jeg faktisk kan se mig selv i som en dansk muslim med arabiske rødder.
Grundtvig indvigede mig selv ind i sin verden med ordene:
“Sanddru Hedning, Tyrk og Jøde,
Dem har Gud i grunden kjær,
Hader frem foralt de søde,
Som på Skrømt ham træde nær!”
Jeg tænker, at jeg må være tyrken i denne sammenhæng, selvom jeg egentlig er araber, men brun er man vel 🙂 Jeg vælger at tolke Grundtvigs ord som en opfordring til at vælge et ståsted, at have integritet, at være oprigtig.
Bare det at stå her som imam-søn og holde en skåltale klinger knap så heldigt i manges øre. Jeg føler mig dog priviligeret. At kunne stå ved mit muslimske jeg og samtidig tage imod denne generøse invitation. Det er for mig i Grundtvigs ånd.
Og hans ord tilhørte den samme verden, som min egen far opdragede os i, og som han så i Koranens vers:
“Sandelig, de troende og de kristne og jøderne og sabierne, der tror på Gud og dommens dag og handler retfærdigt – … ingen frygt skal ramme dem og de skal ikke sørge.“
Men trælde kan ikke være stærke og oprigtige. For at opnå styrken kræver det, at man er fri. Og derfor kan jeg godt lide følgende af Grundtvigs citater:
“Friheden duer til alt Godt, Trældommen duer til intet Godt i Aandens Verden, derfor ville vi have Friheden med alle dens Farer.”
I Koranen får selv Satan som en helt almindelig jinni-engel friheden til at friste, når han beder om det, for at bevise, at det menneske, som han blev bedt om at knæle til ikke er det værd. At det er fyldt med ondskab og at det vil ødelægge sine fæller og kloden. En erkendelse som man nogle gange kan fristes til at forstå ham i, bl.a. når man ser, hvordan vi behandler vores klode, eller hvad der sker i Palæstina og Israel nu, og hvordan vi mennesker retfærdiggør ondskab sålænge det ikke rammer dem, som vi identificerer os med.
Men at bruge friheden kræver mod, og “… hvem der selv vil være fri, maa lade Næsten være det med sig”
Derfor læser vi på skolen jule-evangeliet til jul og synger kristne sange fra Højskolesangbogen, hvor jesus er Guds søn, som bliver korsfæstet… og det støder nogle af børnene og deres forældre, men de lærer at forstå, at det er andres tro, og de finder ro i at være i dilemmaet og i tolerancen. Og vi besøger den jødiske Caroline-skole og er med til Shabath. Og til morgensamling beder vi en muslimsk bøn efter en dansk salme. Og vi holder både Eid og jul. Og vi lever til daglig med det, som andre måske vil kalde modsætninger. Men for os er det mod, mod til at møde verden og være i verden med alle dens forskelle og modsætninger – med vores fødder plantet godt fast i vores egne værdier.
For et..
“Liv uden Bevægelse kan være godt nok for Gule-Rødder og Kaal-Hoveder, som ikke er bedre vant”
Og det her er vores måde at bevæge os ud i verden på, for vi tror også på, at profeten Mohammad har sagt:
“Søg viden (og indsigt) om det så var i Kina.”
Og siden Grundtvigs tid har verden ændret sig endnu mere i en retning, der gør, at Grundtvigs opfordring til både frihed, at acceptere andres frihed og at stå ved sig selv er blevet endnu vigtigere end nogensinde.
Det er en opfordring, der kan gøre, at vi “kan føle os hjemme i verden”, som den jødiske filosof Hannah Arendt formulerede det. Det er en verden, der er så åben for møder og kulturel påvirkning, at det er sværere og sværere at sætte andre (og sig selv) i bestemte kasser, og hvor vores personligheder er et potpourri af træk og præferencer inspireret af alverdens kulturer. Og hvor spørgsmålet om det enkelte menneskes identitet er sværere at besvare end nogensinde – en tendens som vi især ser blandt de yngre borgere i vores samfund. På godt og ondt. Derfor har vi brug for at vide, hvem vi er, og møde andre med reel nysgerrighed for at finde ud af, hvem de er.
En evne som er essentiel især i dagens Danmark, hvor vi er ved at danne et nyt fællesskab – nu med folk med rødder i mange forskellige lande, kulturer og religiøse overbevisninger.
Jeg har Grundtvigsk Forum at takke for at have gjort mit eget kendskab til Grundtvig og det danske større og mere nuanceret. Mit eget kendskab til Grundtvigsk Forum startede med, at jeg blev inviteret til at deltage i en workshop om “hjertesprog” til ‘I skole med Grundtvig’. Og sikken grundtvigsk handling at trække andre ind. Og jeg ved, at det ikke var for at øge repræsentationen men for reelt at åbne op for at lære andre at kende 🙂 Og tak for invitationen i dag. I skal vide, at dette er min allerførste skåltale – nogensinde. Det skal I, og Grundtvig, da også takkes for 🙂
Og afslutningsvist så ved jeg godt, at jeg ikke med sikkerhed kan vide, hvad Grundtvig egentlig mente om verden og mennesker af anden tro og anderledes afstamning, men uden på nogen måde at være Grundtvig-ekspert, så vil jeg gerne tro på den Grundtvig, som jeg har fremhævet i dag.
Og måske ved alle i dagens forsamling mere om Grundtvig end jeg gør. Og jeg skal da også undskylde, hvis jeg helt har misforstået Grundtvig, men for mig personligt og for mine børn på skolen, er det måske også ligegyldigt.
For vi bruger Grundtvig til at finde en plads i det danske, til at føle os hjemme i Danmark og til at have en Grundtvig at dele med resten af danskerne.
Og med den Grundtvig in mente, lover vi hinanden (og vi vil da meget gerne have denne gode forsamling med på denne pagt :)), at vi vil have et klart ståsted og klare værdier og drage modigt ud i verden og sætte disse værdier på prøve, og lade os udfordre.
Vi vil være ærlige og samtidig tillade os selv at blive provokeret. Vi vil dele vores meninger med verden og hør andres kommentarer til dem. Også hvis vi ikke kan lide, hvad vi hører.
Grundtvigsk Forum fejrer 125 år spredende Grundtvigs budskaber. Og et kæmpe tillykke med det og en stort tak skal det lyde her fra. Og fortsat god vind i mange år endnu.
Mange tak for ordet.