Al-Hikma Skolens erfaringer med besøg på Baunehøj Efterskole
Det burde egentlig være indlysende, at uddannelse aldrig kan stå alene, da det menneske, der tager uddannelsen, er langt vigtigere end det faglige indhold, som uddannelsen tilbyder.
Ikke desto mindre har bestræbelserne på først og fremmest at få en uddannelse, der senere kunne resultere i et godt job været højeste prioritet blandt en stor del af herboende danskere med andre baggrunde end dansk. Det har været den tydeligste vej til succes og derfor til at føle sig accepteret som medborger.
På Al-Hikma Skolen har vi de sidste mange år forsøgt at bygge videre på den succes, som den gode uddannelse tilbød, ved at skrue op for dannelsen.
Vi opdagede, at på trods af, at vores børn klarede sig godt på diverse uddannelser og senere henne på arbejdsmarkedet, så udtrykte de selv, at de savnede, at de tidligere i deres liv i højere grad var blevet introduceret til flere af livets mange aspekter og var blevet ”trænet” mere i disse. Noget som de mente, at de kunne mærke hos nogle af deres etnisk-danske medstuderende eller kollegaer. Og det var alt fra de hobbyer som disse havde dyrket flittigt gennem hele deres liv, de dannelsesrejser, som de havde været på eller de efterskole- og højskoleophold, som de havde været så heldige at deltage i.
De unge mennesker udtrykte, at udover at de følte, at de var gået glip af en del af livet, så følte de også, at den del af de unge mennesker som havde brugt mere tid på dannelsen i sidste ende generelt også oplevedes som dygtige(re) studerende eller kollegaer – mere modne, robuste, forstående, reflekterende osv.
Disse erfaringer samt vores forståelse af, at en af vores største svagheder på en flersproget friskole er, at vores elever ikke har en dagligdag, hvor de omgås majoriteten af samfundet, gjorde, at vi intensiverede vores forsøg på at finde samarbejdspartnere ude i samfundet, som havde samme ambitioner på vegne af de tosprogede unges deltagelse i et fremtidigt Danmark.
Som en del af dette samarbejde er vi bl.a. meget stolte af vores nu fireårige samarbejde med Baunehøj Efterskole. Og vi er så taknemmelige for Baunehøj for både at lægge hus til, sørge for at vi kan få et sted at sove og sågar også stå for at bespise vores elever i løbet af det døgn, hvor vi er sammen.
Samarbejdet har indtil nu bestået af, at vores 8. klasses elever besøger Baunehøj i et døgn om foråret. Her tilrettelægger eleverne på Baunehøj en præsentation af skolen og en rundvisning. På samme måde præsenterer eleverne fra Al-Hikma deres skole for Baunehøj.
Vi sørger dernæst for at blande eleverne sammen i grupper og faciliterer nogle samtaler på kryds og tværs. Vi har bl.a. gode erfaringer med at spille ’Brobygger’-spillet, som foreningen Brobyggerne har lavet i forbindelse med at adressere fordomme og tale om stort og småt, når man kommer fra forskellige baggrunde.
Som det næste er Al-Hikma Skolens elever med til forskellige timer/aktiviteter sammen med eleverne på Baunehøj.
Udover dette byder Baunehøj på aftensmad og morgenmad, som vi spiser sammen, og Al-Hikma byder på mellemøstlig dessert til aftenkaffen.
Eleverne fra Al-Hikma får også lov til at udforske Baunehøj på egen hånd og danne sig et indtryk af stedet.
Generelt oplever vi på Al-Hikma, at vores elevers udbytte af besøget er meget stort, men for overskuelighedens skyld, kan det nok opsummeres med følgende:
- Afmystificering af efterskolerne – et kendskab til hvad efterskoler er, hvordan det rent praktisk hænger sammen med resten af uddannelsessystemet, og hvilke og hvorfor unge mennesker vælger at gå på efterskole.
- Dannelsens betydning – erkendelsen af at boglighed ikke er den eneste grund til at gå i skole, og at man kan vælge at gå i skole for netop at blive dannet og ikke kun som et biprodukt af uddannelse. De kan med egne øjne se værdien af dannelse, at kunne klare sig selv, af fællesskab osv.
Vi har i det hele taget opdaget, at vores elever efter et besøg på Baunehøj får en bedre forståelse af, hvad de har, og hvad de mangler. Og de får en klar fornemmelse af, hvorfor forældre og elever bruger mange ressourcer på at gå på Efterskole, og hvert år er der en håndfuld, der selv drømmer sig til et ophold på en efterskole – men indtil nu er det dog blevet ved drømmen.