Folkemødet på Bornholm

I 2019 deltog fire elever fra vores daværende 8. klasse i Folkemødet på Bornholm sammen med Magasinet FRISKOLENs hold af Unge Stemmer på otte elever. Her var de i fire dage sammen med redaktionsholdet og fire elever fra Enghaveskolen fra Faaborg.

Til Folkemødet interviewede eleverne en række politikere og skrev en række artikler på baggrund af dette.

Det gav os blod på tanden, og vi har derfor formuleret en ambition om, at alle skolens 8. klasser fremover skal deltage i det årlige Folkemøde på Bornholm.

Den første 8. klasse skal derfor som samlet klasse deltage i Folkemødet i 2020 og vil bl.a. deltage i aktiviteter på Ungdomshøjen sammen med andre unge mennesker fra diverse friskoler, efterskoler og højskoler.

Desuden har både 8. og 9. klasser samt elevrådet deltaget i det årlige i ‘Ungdommens Folkemøde’ i København siden starten i 2017.