Faglig målsætning

På Al-Hikma skolen tilstræber vi at skabe et trygt miljø for børnene, lærerne og forældrene, og hvor alle forhold er baseret på tillid. Skolen er et sted, hvor børnene bliver taget godt imod og bliver undervist på en måde, som både de og deres forældre forstår og kan identificere sig med. Vi tror, at vores elever dermed ender med at blive bedre integreret i samfundet og opnår bedre faglige resultater.

Vi har høje ambitioner på børnenes vegne og sætter høje forventninger til dem. Vi tror på, at gymnasiet og en god videregående uddannelse åbner dørene op for en god fremtid og en god integration.

Mål for undervisningen

Al-Hikma skolen tilbyder en undervisning, der står mål med og følger folkeskolens Fælles Mål.

Læseplaner

Al-Hikma skolen følger desuden undervisningsministeriets vejledende læseplaner i de forskellige fag og emner.

Afgangsprøver

Al-Hikma Skolen tilbyder sine elever at aflægge folkeskolens afgangsprøver i slutningen af 9. klasse, men skolen er fritaget fra at aflægge prøve i faget kristendomskundskab.