Hvert andet år tager 8. og 9. klasse på en uges skitur til Stöten i Sverige – normalt i uge 10 eller 11. Dette garanterer, at alle udskolingsklasser kommer på skitur.
For os er skituren ikke bare en mulighed for at styrke fællesskabet i klassen og elevernes sociale kompetencer. Ej heller er det bare et forsøg på alt lære dem en ny sportsgren, men det er først og fremmest kulturberigelse og et forsøg på at bygge endnu en bro ind til det danske samfund.
De fleste af eleverne kommer fra hjem, hvor man ikke tager på skitur. Og hvis eleverne ikke bliver introduceret til skiture, når de er børn, er der lille sandsynlighed for, at de selv vil tage på skitur senere i livet. Og når vi ved, at skiture både vil give dem en masse gode oplevelser med deres kammerater senere henne i uddannelseslivet, og da det samtidig er en af de mest foretrukne ferieaktiviteter for danske familier, ser vi det som en meget god investering at lade skole overtage ansvaret for at lære børnene at stå på ski.