Skolens værdigrundlag

Al-Hikma skolen blev grundlagt i 1993 med inspiration i ideen om et væksthus. Et sted hvor planter får de mest optimale betingelser for at gro, for sidenhen, når de har vokset sig større, kan plantes udenfor som sunde og levedygtige planter. Desuden er det et gennemsigtigt hus, hvor der er frit udsyn til den omkringliggende verden. Dette billede passer godt til tanken om undervisning som en organisk, og dermed ikke en lineær, proces, som i dag er blevet det tilegnede filosofiske grundlag på Al-Hikma skolen.

Fællesskab

Al-Hikma skolens værdigrundlag er inspireret af den islamiske lære på den ene side og af den Grundtvig-Koldske friskoletradition på den anden side. I tråd med den Grundtvig-Koldske tradition mener vi, at ethvert menneske er et unikt og værdifuldt individ, der kan ende mange forskellige steder afhængigt af arv og miljø og den enkeltes valg i livet. Mennesket kan dog kun finde ind til det unikke hos sig selv ved at spejle sig i fællesskabet. Vi må stille os til rådighed for hinanden og bruge fællesskabets styrke. Lukker vi os ude – eller lukker vi nogen ude, finder vi ikke ind til, hvem vi selv er og ønsker at være.

Dannelse til demokrati

Vi vil gerne, at vores undervisning skal sigte på det hele menneske. Skolen skal vægte såvel kroppen som ånden, og såvel fantasien og følelserne som forstanden. Undervisningen skal derfor også give dig kendskab til den historie, som du har fælles med andre og animere dig til at finde ind til dine drømme og forhåbninger om livet.

Skolen skal både oplyse og oplive. Dette indebærer, at skolen udover at oplyse, også skal sørge for, at eleverne har kærlighed til det, de skal lære og få glæde ved at leve livet, som det er her og nu, for derigennem at få mod til at forandre det, der skal forandres. Vi ser uddannelse, dannelse og livsoplysning som et værn mod ekstremisme og som en nødvendighed for et bedre samfund.

Den kulturelle/historiske baggrund

Vi tror på, at børnenes dansk-irakisk-muslimske identitet er en styrke, og børnenes to kulturer og sprog er en ressource, der skal bruges og udnyttes. Vi arbejder for, at børnene kender både deres irakiske baggrund og deres danske tilhørsforhold.

Det er dog af yderste vigtighed for os, at religion og i vores tilfælde islam er en privat sag på skolen. Der er ikke tvang. Vi tror på, at man er menneske først og muslim så. Det er vores opfattelse, at det kun er på denne måde, at børnene kan leve et liv, der er foreneligt med det danske samfund.

Ansvar

Vi er bevidste om svaghederne ved at have en skole, hvor kun én type børn er samlet, og vi ville ønske, at der ikke var behov for en skole som vores, men på nuværende tidspunkt ser vi det som den bedste løsning for mange børn. Det er vores opfattelse, at vores børn ikke får den fornødne hjælp og støtte i folkeskolen. Derfor ser vi det som vores ansvar at udfylde det tomrum, der er opstået.

Vi har en klar overvægt af etniskdanske lærere i lærergruppen. Det er et aktivt valg for at opveje den ellers lille kontakt til det danske samfund i skoletiden. Lærerne skal være et vindue til det danske samfund, ligesom der er stort fokus på at tage børnene med ud af huset på ture i både naturen og kulturen samt på virksomhedsbesøg. Vi arbejder vedholdende med at etablere flere samarbejder med lokalmiljøet og andre grundskoler med overvejende etniskdanske børn.

Faglighed

Al-Hikma skolen er et sted, hvor der tilbydes en undervisning der står mål med folkeskolens undervisning, hvor der er et trygt miljø for børnene, lærerne og forældrene, og hvor alle forhold er baseret på tillid. Skolen er et sted, hvor børnene bliver taget godt imod, føler sig trygge og bliver undervist på en måde, som både de og deres forældre forstår og kan identificere sig med. Vi tror, at vores elever dermed ender med at blive bedre integreret i samfundet og opnår bedre faglige resultater.

Vi har høje ambitioner på børnenes vegne og sætter høje forventninger til dem. Vi tror på, at gymnasiet og en god videregående uddannelse åbner dørene op for en god fremtid og en god integration.

Værdigrundlaget (udspecificeret)

De fem nævnte værdier kan tolkes på mange måder, kan indeholde mange forskellige delelementer og fokus kan ligge forskellige steder, men på Al-Hikma Skolen har vi valgt at sætte fokus på de nedenstående elementer.

  1. Dannelse til demokrati
    1. Demokratiets spilleregler
    2. Aktiv deltagelse i at præge og udvikle den verden vi lever i
    3. Sociale kompetencer
    4. Hårdt arbejde og disciplin vægtes højt
  2. Faglighed
    1. Høje ambitioner
    2. Boglighed og høje karakterer
    3. Praktisk/musisk
    4. Drama
    5. Det talte ord
    6. Hensyn til læringsstile
    7. Studieture og udelæring
    8. Læsning
  3. Fællesskab
    1. Fællesskabets styrke frem for individets personlige vinding
    2. Acceptere forskelligheder
    3. Sammen opnår vi bedre resultater end, hvad vi gør alene
    4. Forældresamarbejde
  4. Ansvar
    1. Selvstændighed og ansvar for egne handlinger, læring og udvikling
    2. Ansvar for egen fremtid – ”offerrollen fører ingen vegne”
    3. Ansvar for skolen og for at skabe et trygt læringsmiljø for børnene og et trygt arbejdsmiljø for lærerne.
  5. Den kulturelle/historiske baggrund
    1. Børnenes baggrund:
      1. Arabisk
      2. Irak
      3. Islam
      4. Forældresamarbejde
    2. Samfundets baggrund:
      1. Dansk historie og mytologi
      2. Kristendommen
      3. Nyeredanskhistorie
      4. Danskhedidag

Værdierne i praksis

De valgte elementer søges realiseret af medarbejderne på skolen på forskellige måder, men skolen som helhed har ligeledes nogle overordnede rammer for implementeringen af disse værdier. I skrivende stund i år 2016 er nogle af de ovenstående værdier implementer et på følgende måde.

  1. Dannelse til demokrati
    1. Demokratiets spilleregler
      1. Elevdeltagelse i skolens beslutninger
      2. Demokratiske beslutninger vedr. klassen
      3. At skabe en sund debatkultur
    2. Aktiv deltagelse i at præge og udvikle den verden de lever i
    3. Sociale kompetencer
    4. Hårdt arbejde og disciplin vægtes højt
  2. Faglighed
    1. Høje ambitioner
    2. Boglighed og høje karakterer
      1. Lektier
      2. Lektie-café
      3. Konsekventevalueringskultur
    3. Praktisk/musisk
      1. Kreativitet og fantasi
        1. ’Lateral tænkning’ til skabe nye ideer og ’De 6 tænkehatte’ til at bearbejde dem.
        2. Styrke den konstruktive fantasi.
    4. Drama
      1. Ét teaterstykke pr. år pr. fag pr. klasse i alle de sproglige fag.
    5. Det talte ord
      1. Fokus på at eleverne udtrykker sig, bruger sproget og lærer at ytre sig
    6. Hensyn til læringsstile
      1. Motorik
      2. Læring gennem leg
      3. Konkretlæring (fonemer i indskolingen, konkretmatematik, eksperimentbaseretlæring i fysik/kemi, NT, biologi og geografi)
    7. Studieture og udelæring
      1. Fastlagte studieture
      2. Tur-kanon
      3. Én forsøgsklasse med ”udeskole”
    8. Læsning
      1. Læsebånd
      2. Læsekontrakt som daglig lektie
      3. Biblioteket
      4. Bog-kanon med danske, arabiske og internationale klassikere
  3. Fællesskab
    1. Acceptere forskelligheder
      1. Mellem islam og andre religioner og overbevisninger
      2. Mellem dansk og arabisk kultur
      3. Indbyrdes forskelle og personligheder
        1. Diskussion vha. ‘De 6 tænkehatte’
        2. Cooperative Learning
    2. Sammen opnår vi bedre resultater end, hvad vi gør alene
    3. Forældresamarbejde
      1. Tæt daglig forældrekontakt gennem Intranet, telefon og møder
  4. Ansvar
    1. Selvstændighed og ansvar for egne handlinger, læring og udvikling
      1. Ærlighed – over for sig selv og andre
      2. Alle laver fejl. Det skal vi forstå, men vi lærer af vores fejl
      3. At være modig nok til at indrømme sine fejl
      4. Skolen skal hjælpe børnene med at identificere egne styrker og svagheder og give børnene de nødvendige værktøjer til og skabe de rigtige rammer for at udvikle sig til bedre mennesker og elever
    2. Ansvar for egen fremtid – ”offerrollen fører ingen vegne”
    3. Ansvar for skolen og for at skabe et trygt læringsmiljø for børnene og et trygt arbejdsmiljø for lærerne
      1. Det er et fællesansvar, at alle trives, og dette gøres bl.a. ved at føre en respektfuld og høflig omgangsform.
  5. Den kulturelle/historiske baggrund
    1. Børnenes baggrund:
      1. Arabisk
        1. Undervisning i faget ’dansk/arabisk’
        2. Arabiske fonemer i indskolingen
      2. Irak
        1. Klasselærerdage involverende det irakiske
        2. Undervise i Iraks ældre og moderne historie
      3. Islam
        1. Fokus på islamiske værdier der er tværreligiøse og generelt menneskelige
        2. Ånden – meditation og bøn
        3. Undervisning i læren fra Koranen
        4. Islamisk historie og mytologi
      4. Forældresamarbejde
    2. Samfundets baggrund:
      1. Dansk historie og mytologi
      2. Kristendommen
      3. Nyeredanskhistorie
      4. Danskhed i dag